Fællesgudstjeneste

Dato/tidspunkt: 29. Oktober 2017, 16:00

Den 29. oktober afholder vi en festgudstjeneste i anledning af Keld Dahlmann's fratrædelse som valgmenighedspræst og tiltrædelse i sin nye tjeneste som international præst i Aarhus Valgmenighed. Vi vil med denne gudstjeneste markere og sige tak til keld for de 12 år, han har været valgmenighedspræst i Aarhus Valgmenighed, samt velsigne ham i sin tjeneste omkring internationalt arbejde i Aarhus.

I den anledning vil vi gerne invitere dig/jer til at være med til fællesgudstjeneste søndag d. 29. oktober 2017 kl. 16 i Aarhus Valgmenighed. I forlængelse af gudstjenesten vil der være en kort pause med en forfriskning, hvorefter der vil være reception med mulighed for at bringe en hilsen til Keld Dahlmann. Receptionen forventes at slutte ca. 18.30, sådan at man kan tage videre og spise aftensmad. 

Der vil være børnekirke under gudstjenesten. 

Vi glæder os til denne dag, og vi håber, du/I har mulighed for at fejre dagen, hvor både børn og voksne er meget velkomne. 

Prædikentekst: Matt. 22,1-14

Aarhus Valgmenighed: Kirke i bevægelse

Læs mere

Vi er en folkekirke - uden at være en sognekirke, og uafhængig af folkekirkens økonomi. Vore medlemmer er børn, unge og voksne fra hele Århus området.

Vi tror på, at Jesus Kristus viser os, hvem Gud er! Den måde, hvorpå Jesus elskede og udfordrede mennesker, den måde han døde og opstod, viser os hvem Gud er. Jesus tilbyder os et liv i tro, håb og kærlighed. Det liv vil vi gerne dele med hinanden og med dig.

Find Aarhus valgmenighed

Se på kort

Sekretariatet
Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj, Denmark
Åben: Tirs-Fredag 9.30-14.00
Tlf.: (+45) 8612 2835
Cvr.: 1411 1638
aarhus@valgmenighed.dk