KURSEN - retning på din teologiske rejse

 

Kursen har semesterstart FREDAG D 15. SEPTEMBER 2017 kl. 08.30-12.00 . Hvis du overvejer at deltage så mød blot op den første gang til et uforpligtende besøg hos os.

Hvorfor KURSEN?

  • Du skal tage på KURSEN, hvis du ønsker at finde afklaring af, hvad din kurs mod fuldtidstjeneste som præst, leder og forkynder i kirken skal være. 
  • Du skal tage på KURSEN, hvis du ønsker at lære dig selv dybere at kende og se dine stærke sider såvel som dine skyggesider i øjnene.
  • Du skal tage på KURSEN, hvis du ønsker et vandringsfællesskab med andre i samme situation som dig. 
  • Du skal tage på KURSEN, hvis du ønsker at møde spændende menigheder og præster rundt omkring i landet. 

Praktiske informationer:

  • KURSEN ledes af Keld Dahlmann som du er velkommen til at kontakte for yderligere oplysninger om næste holdopstart mv.
    (Tlf.: 31417671 - Mail: keld@valgmenighed.dk)

Få mere at vide:

Hvad siger tidligere deltagere?

KURSEN begyndte i 2008 og har indtil nu haft over 90 deltagere. Her følger klip fra deres evalueringer: 

  • KURSEN har givet mig lyst til at være leder i kirken. 
  • KURSEN er mit åndehul og legerum til livet og den konkrete kirkevirkelighed, som ligger gemt bag alle teologibøgernes studier. 
  • KURSEN er det sted, som mest har formet mig som leder i kristne fællesskaber. De giver applikationer og konkrete værktøjer, som jeg slet ikke kan undvære i dag!
  • Gennem KURSEN, har jeg fået retning på mit teologistudie. Kursen har betydet, at jeg faktisk overvejer en fremtid indenfor kirken.
  • Jeg er blevet en meget mere afbalanceret og reflekteret leder. 
  • Kursen er en ugentlig retræte, et sted hvor jeg kan møde ledere og teologer, som kan udfordre de dele af mit lederskab og teologiske studium som allerede er på afveje.
  • Jeg føler mig altid som et forandret menneske, når jeg cykler hjem fra KURSEN.
  • Kursen gør teologi relevant for mig. Det hjælper mig til at koble teori og praksis.
  • Jeg er frygtelig afhængig og har svært ved at forestille mig hvad jeg skulle gøre uden den.
  • Det har været et sted, som har hjulpet mig med at holde et godt fokus.
  • Den har stor betydning, fordi man ikke kan gå upåvirket herfra. Det er åndehul i ugen.
  • KURSEN betyder også, at jeg har fået et netværk jeg er rigtig glad for.
  • Og til sidst betyder KURSEN, at jeg har meget mere lyst til at færdiggøre min bachelorgrad og ikke mindst til at blive præst en dag.
  • På kursen har jeg fundet et sted, hvor jeg for første gang er begyndt at betragte mig selv en kommende kristen leder.
  • Jeg tror, at jeg i fremtiden vil kunne se tilbage på Kursen og tænke, at jeg ville være blevet en helt anderledes slags leder/præst/teolog – en mindre visionær leder og et nemmere offer for vanetænkning – hvis jeg ikke havde gået på Kursen.
  • Kursen er et unikt sted, hvor jeg kan udvikler mig som menneske, kristen, teolog og leder med henblik på Kirken.
  • Det er svært at bruge store nok ord her. KURSEN er måske noget at det, som jeg som gammel vil tænke tilbage på og takke Gud for.
  • Jeg kunne ikke forstille mig at undvære det.

 

KURSEN har et partnerskab med Dansk Oase.

 

 

Aarhus Valgmenighed: Kirke i bevægelse

Læs mere

Vi er en folkekirke - uden at være en sognekirke, og uafhængig af folkekirkens økonomi. Vore medlemmer er børn, unge og voksne fra hele Århus området.

Vi tror på, at Jesus Kristus viser os, hvem Gud er! Den måde, hvorpå Jesus elskede og udfordrede mennesker, den måde han døde og opstod, viser os hvem Gud er. Jesus tilbyder os et liv i tro, håb og kærlighed. Det liv vil vi gerne dele med hinanden og med dig.

Find Aarhus valgmenighed

Se på kort

Sekretariatet
Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj, Denmark
Åben: Tirs-Fredag 9.30-14.00
Tlf.: (+45) 8612 2835
Cvr.: 1411 1638
aarhus@valgmenighed.dk