Er du vores nye leder af en sprudlende børnekirke?

Brænder du for en kirke i børnehøjde, og vil du sammen med en stor flok frivillige skabe rammer for at børn oplever fællesskab og forkyndelse af Guds ord, så det slår rod.

I Aarhus Valgmenighed har vi en voksende børnekirke med ca. 250 børn fordelt på 4 forskellige spor. Vi brænder for en kirke i børnehøjde, hvor børn lærer bibelen at kende og hvad det betyder at følge Jesus, sammen med gode kammerater og en masse sjov.

Din profil

  • Du er kristen og aktiv i en menighed
  • Du kan tilslutte dig Aarhus Valgmenigheds grundlag, formål og vision (læs mere på her)
  • Du brænder for børn og har erfaring med børnearbejde.
  • Det er en fordel at have erfaring med ledelse af frivillige og koordinering af aktiviteter og events.
  • Du er initiativrig og motiveret af at arbejde i et græsrodsmiljø, med kontakt til mange børn og forældre.

Dine opgaver

  • I samarbejde med menighedens ledelse at udarbejde mål og strategier for udviklingen af børnekirken.
  • Koordinering og planlægning af børnekirke ved gudstjenester og på hverdage, herunder administration af medlemmer af børnekirke o.l.
  • I samarbejde med vores præster, arbejde med indhold og materialer til børnekirken.
  • Rekruttering, træning og ledelse af ca. 30 frivillige børnemedarbejdere.
  • Planlægning og gennemførelse af events og lejre for børn f.eks. vores årsmøde.
  • I samarbejde med præster og frivillige udvikle familieområdet i menigheden.

Vi tilbyder dig

Du bliver en del af en personalegruppe, som brænder for at være kirke i Aarhus. Vi stræber efter at arbejde som et godt team, med gensidig sparring, hvor alle har et bidrag og hvor vi hjælper hinanden. Du vil fast blive coachet af din nærmeste leder, i de forskellige muligheder og udfordringer der opstår i arbejdet. Du deltager i personalemøder og årlige stabsretræter.

  • Stillingen er på 30 timer om ugen, du skal forvente weekend og aften arbejde i nogen grad.
  • Tiltrædelse hurtigst muligt efter den 1. okt. 201
  • Vi stiller computer og fri telefon til rådighed.
  • Løn efter aftale 

Skriftlig ansøgning sendes via e-mail til sekretariatsleder David Mortensen på david@valgmenighed.dk senest den 25. september 2017.

> Hent opslaget som pdf

> Læs mere om børnekirken her

Aarhus Valgmenighed: Kirke i bevægelse

Læs mere

Vi er en folkekirke - uden at være en sognekirke, og uafhængig af folkekirkens økonomi. Vore medlemmer er børn, unge og voksne fra hele Århus området.

Vi tror på, at Jesus Kristus viser os, hvem Gud er! Den måde, hvorpå Jesus elskede og udfordrede mennesker, den måde han døde og opstod, viser os hvem Gud er. Jesus tilbyder os et liv i tro, håb og kærlighed. Det liv vil vi gerne dele med hinanden og med dig.

Find Aarhus valgmenighed

Se på kort

Sekretariatet
Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj, Denmark
Åben: Tirs-Fredag 9.30-14.00
Tlf.: (+45) 8612 2835
Cvr.: 1411 1638
aarhus@valgmenighed.dk