Med Gud for familier

(Klik på de enkelte billeder for at se mere)

Velkomst

Som frivillig i velkomstteamet er du med til at være kirkens ansigt ud af til. Vi ønsker, at alle skal føle sig velkomne og set i kirken. Gennem denne tjeneste kommer du til at sætte dit personlige præg på velkomsten, det første indtryk folk får til gudstjenesten.

Vi søger folk til to opgaver. Vi leder efter dig, som har lyst til at stå i døren og byde folk velkommen. Her vil vi gerne gøre en forskel i folks møde med kirken. Anden mulighed er at møde og snakke med folk indenfor, hvor vi gerne vil møde nye. Hvis man er ny, er det dejlig at føle sig hjemme og starte godt. Vi vil også rigtig gerne hjælpe til med, at folk møder hinanden og snakker sammen.

Kontakt kl. 10: Maiken Kongsgaard

Mail: maikenkongsgaard(at)gmail.com

Alarm

Alarm er for unge i alderen 17-20 år, som mødes hver tirsdag fra kl. 19:30-22:30. Her handler vores fokus meget om samtale, det at dele liv og det at gå i kirke.

Som frivillig deltager i et team med fire andre, hvor du cirka 2 gange om måneden står for aftenen sammen med en anden. 4 gange om året mødes vi for at planlægge programmet og fordele aftenerne. På en typisk aften kan du stå for at facilitere en snak omkring et tema, vælge sange vi skal synge eller lede i bøn. De fleste aftener har vi en person udefra eller en af lederne til at give et input. De unge står selv for en aften hver måned, og indimellem bruger vi en aften på f.eks. skøjteløb eller en god film.

Kontakt: Pelle Kviesgaard

Mail: pelle(at)valgmenighed.dk 

Mini kirke

Minikirke er for de 1-3-årige, som deltager sammen med en voksen. Vi mødes i Minikirkens lokaler under prædiken, hvor vi synger et par sange, før vi snakker om dagens tema og laver en aktivitet. Disse temaer er let forståelige for børnene. Vi har haft forløb såsom ”Dyr i Biblen” og ”Min fantastisk krop”.

Opgaverne i Minikirke består i at lede Minikirke, hvor du som ny kommer til at planlægge dagen sammen med en mere erfaren leder. I mødes typisk forud for dagen for at planlægge Minikirke og mødes igen før gudstjenesten for at stille op. Indholdet kan være sange, kreative aktiviteter eller lege. Har du lyst at være med, så vil vi gerne høre fra dig.

Kontakt: Sara Dahlmann

Mobil: 31660173   -   Mail: sarada(at)valgmenighed.dk

Noahs ark

Noahs ark er for børn i alderen 4 år til 0. klasse, som mødes og får en god oplevelse af gudstjenesten. Vi arbejder med at formidle den kristne tro med alle fem sanser på en måde, som passer til barnets alder. Børne er opdelt i tre grupper med hver deres børneleder for at skabe et trygt miljø med mulighed for at danne gode relationer til de andre børn.

Opgaverne som børneleder er, at lave forskellige sjove aktiviteter som taler til de fem sanser, samtidigt med at de formidler den kristne tro. Alle børn har navneskilt på, så du har mulighed for at lære navnene. Har du lyst til at arbejde med børn og bruge dine kreative evner til at formidle den kristne tro så skrive og hør nærmere.

Kontakt: Robert Hansen

Mail: robert(at)banghansen.dk

Bataljonen

Bataljonen er målrettet børn i 1. - 3. klasse gennem aktiviteter for drenge og piger. Vi ønsker, at børnene gennem aktiviteter og samtale knytter relationer til hinanden, samtidig med at de undervises.

Udover klargøring forud for samlingen i Bataljonen, så er børnene samlet i 45 minutter. Her har du mulighed for at formidle undervisningen til børnene gennem skuespil, fortællinger eller dukketeater. Derudover kommer du til at lave andre aktiviteter, synge og bede med børnene. Indimellem har vi konkurrencer eller spiller fodbold. Samlingen forberedes med de andre børneledere på et tidspunkt i aftaler.

Kontakt: Sara Dahlmann

Mobil: 31660173   -   Mail: sarada(at)valgmenighed.dk

Frisbee

Frisbee er for børn i alderen 4. – 6. klasse. Indtil nu har vi lært, at der er skøre lege, råhygge, sang, snak om tro og en masse nysgerrighed fra børn i denne alder.

Vil du være med til at skabe gode rammer for børnene, mens vi udforsker, hvad det vil sige at være kirke, så har du muligheden her. Vi mødes både til gudstjenesten kl. 10 og om tirsdagen kl. 18:30, hvor vi laver forskellige sjove aktiviteter. Du kan se vores program her http://aarhusvalgmenighed.dk/index.php?id=472.

Kontakt: Filip Arnberg

Mobil: 28148152   -   Mail: frisbee(at)valgmenighed.dk

Klubben

Klubben er for 7. – 9. klasse og foregår hver søndag og tirsdag. Her er muligheden for gode snakke og involvering i de unge menneskers liv. Du vil som frivillig her kunne være noget for de unge.

Programmet i klubben bliver fastlagt på et planlægningsmøde, hvor opgaverne fordeles. Disse møder holdes fire gange om året. Derudover er der en weekendlejr med de unge. Vi har fokus på at hygge lederne imellem.

Søndage: Klubben om søndagen varer 40 minutter, hvor 2 ledere står for en sjov leg eller aktivitet på 20 minutter efterfulgt af 20 minutter til andagt. Du vil være på cirka en gang om måneden.

Tirsdage: Om tirsdagen består opgaven i at stå for aftenen, som varer 2 timer. Der er oftest 2 ledere, men nogle gang op til 4. På en typisk aften plejer der at være en sjov aktivitet, som kan være et løb, en quiz, en pakkeleg eller en god film. Derudover har vi en andagt og en runde, hvor vi deler liv.

Kontakt: Pelle Kviesgaard

Mail: pelle(at)valgmenighed.dk 

Aarhus Valgmenighed: Kirke i bevægelse

Læs mere

Vi er en folkekirke - uden at være en sognekirke, og uafhængig af folkekirkens økonomi. Vore medlemmer er børn, unge og voksne fra hele Århus området.

Vi tror på, at Jesus Kristus viser os, hvem Gud er! Den måde, hvorpå Jesus elskede og udfordrede mennesker, den måde han døde og opstod, viser os hvem Gud er. Jesus tilbyder os et liv i tro, håb og kærlighed. Det liv vil vi gerne dele med hinanden og med dig.

Find Aarhus valgmenighed

Se på kort

Sekretariatet
Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj, Denmark
Åben: Tirs-Fredag 9.30-14.00
Tlf.: (+45) 8612 2835
Cvr.: 1411 1638
aarhus@valgmenighed.dk