Anders Michael Hansen bliver valgmenighedspræst ved Aarhus Valgmenighed fra 1. august 2017.

Anders Michael Hansen indsættes som valgmenighedspræst i Aarhus Valgmenighed d. 20. aug 2017 kl. 16.00 ifm. en festgudstjeneste i Aarhus Valgmenighed. Efter gudstjenesten er alle inviteret til reception. Læs mere her

Det bliver en valgmenighedspræst med stor erfaring både som præst og som leder, der kommer til at skal stå i spidsen for Aarhus Valgmenighed.

Anders Michael Hansen, 53 år, kommer fra en stilling som ledende præst ved i Københavns Frimenighed og underviser på IMI Institut for Teologi, Mission og Ledelse i Stavanger.

Anders Michael Hansen har en omfattende erfaring som præst og forkynder, men også med strategisk og operationel ledelse, udvikling og ledelsessparring fra sit nuværende arbejde og fra tidligere ansættelser. Anders Michael Hansen har tidligere været ansat som valgmenighedspræst ved Aarhus Valgmenighed fra 1997 til 2004 og rektor for det kirkelige uddannelsessted Skandinavisk Akademi for Ledelse og Teologi (SALT) i København. Derudover har han været udviklingskonsulent ved Fredens-Nazaret sogn i København.

Anders Michael Hansen har et stort internationalt engagement, og har bl.a. været hovedpræst i Storsalen Menighet i Oslo og været tilknyttet Leadership Network i USA i årene 2006-2012, hvor han arbejde som konsulent i forhold til menighedsetablering i flere europæiske lande.

Anders Michael Hansen er uddannet cand. theol. ved Aarhus Universitet. Han har mange års engagement i Dansk Oase, og er en højt respekteret forkynder i det danske kirkeliv.

Aarhus Valgmenighed er en karismatisk menighed, der er tilknyttet Dansk Oase, og har ca. 650 voksne medlemmer. Derfor kræver det også en præst, der både kan være visionær og innovativ, men som også er nærværende og lyttende. Menighedsrådet er overbeviste om, at Anders Michael Hansen er den rigtige mand til jobbet, og ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde. Han er en engageret og inddragende leder, der har øje for medlemmerne og kan give retning for menigheden.

Menighedsrådet ser frem til den fortsatte udvikling af Aarhus Valgmenighed som en karismatisk menighed indenfor Den Danske Folkekirke med plads til mangfoldighed og kreativitet.

Anders Michael kan træffes på e-mail andersmichael(at)valgmenighed.dk 

Aarhus Valgmenighed: Kirke i bevægelse

Læs mere

Vi er en folkekirke - uden at være en sognekirke, og uafhængig af folkekirkens økonomi. Vore medlemmer er børn, unge og voksne fra hele Århus området.

Vi tror på, at Jesus Kristus viser os, hvem Gud er! Den måde, hvorpå Jesus elskede og udfordrede mennesker, den måde han døde og opstod, viser os hvem Gud er. Jesus tilbyder os et liv i tro, håb og kærlighed. Det liv vil vi gerne dele med hinanden og med dig.

Find Aarhus valgmenighed

Se på kort

Sekretariatet
Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj, Denmark
Åben: Tirs-Fredag 9.30-14.00
Tlf.: (+45) 8612 2835
Cvr.: 1411 1638
aarhus@valgmenighed.dk