top of page
_MG_4272_lowres.jpg
Andreas square.jpg

ALPHA

Cecilie og Mathias Hermansen

Alpha 

Hans-Christian Vindum Pettersson


Der er i samfundet en stigende interesse for samtale om tro, åbenhed om de åndelige spørgsmål og mange der møder Jesus i tiden. Det er helt fantastisk at opleve. Hos os er det særligt folk fra nyreligiøse miljøer som er kommet til.


Derfor har det været fantastisk at vi har kunnet afholde 2 alphakurser om i 2023. Og derfor er det vigtigt, at Alpha ikke blot bliver endnu et kursus i rækken, men er ÅVM’s store åbne invitation til hele Aarhus om at udforske troen og tale om de store spørgsmål i livet.


Deltagerantallet har ikke været stort på Alpha i år, men samtalerne og relationerne som udviklede sig på dem har gjort en evighed til forskel. Vi har set folk finde Jesus, finde på plads i deres tro, finde ind i menighedslivet og finde en tjeneste de havde evner, gaver og passion for at bære med på.

Flere af dem der har deltaget har efterfølgende fundet andre fællesskaber i menigheden, hvor nye let kan være med. Det er dejligt, at der er fællesskaber med fokus på diversitet, hvor folk i forskellige livssituationer og fra forskellige baggrunde kan være med. Nogle har startet smågrupper for nye, nogle har åbnet deres hjem, nogle har arrangeret åbent bibelstudie og nogle af de nye er blevet en del af alpha-teamet. Alphakurset i sig selv er nemlig åbent og let at være med i og der deltager folk ofte flere gange i træk, selvom emnerne ikke varierer.


Tine, en tidligere deltager på Alpha, som nu med på teamet, beskriver det at være med sådan her:


”for det første, så synes jeg Alpha er både hyggeligt og interessant og selvom det er tredje gang, så er der altid nye vinkler. Jeg synes det er spændende at høre folks tanker og refleksion om et åbent emne. Derudover er jeg selv meget interesseret i, at blive klogere på Bibelen og Guds ord. Jeg er sådan indrettet at jeg altid gerne vil hjælpe, hvis jeg har tid og i øvrigt, så synes jeg, at mange også er søde til lige at hjælpe lidt til.”


En af dem som i efteråret engagerede sig i Alpha er Benedikte Birkkjær Andersen, som fortæller hvorfor her:

”Da Cecilie skrev og spurgte, om jeg ville, kunne jeg mærke, at det var det, jeg skulle. Det var både ud fra en vis lydighed til Gud, men også fordi jeg blev tiltrukket af at tjene i en lidt mere kompleks rolle. Jeg vidste, at det ikke altid ville blive nemt at være moderator og inkluderende vært i en snak, hvor folk er uenige og kommer fra meget forskellige steder. Og så kunne jeg godt lide, at tjenesten var ret afgrænset - det er torsdag, når man er fysisk til stede, og så kan man lægge det fra sig, når man går hjem.”


Henover året har der været udskiftning i gruppelederne på forløbet, men lederne har fortsat været Cecilie og Mathias. De har haft ansvaret siden 2021 og vil i det nye år tage en pause fra alpha. Derfor leder vi efter de næste ledere.

IMG_0830.JPG
bottom of page