top of page
_MG_4272_lowres.jpg
Andreas square.jpg

JULEGAVEPROJEKT

David Viftrup

Julegave projekt i Aabyhøjgaard og Tousparken

Af Anine Svendsen


Sidste år opsatte vi et ønsketræ. Formålet var at skabe en mulighed for helt konkret at hjælpe udsatte i juletiden.


Vi havde et samarbejde med Dorte, beboerkonsulent i Åbyhøj, som har kontakt til udsatte familier. Hun videreformidlede ønskerne fra børn af trængte familier til os. Ønskerne kom på paphjerter der hang på et juletræ i kirken. Og hjerterne var I mange i ÅVM der tog og købte en gave, som vi leverede tilbage til Dorte, der sørgede for at de kom ud til de rigtige.


Vi fik givet 39 gaver til børn i alle aldre og fik rigtig mange tilbagemeldinger fra taknemmelige forældre. Her er et par stykker:

"Tusinde tak. Det er virkelig en stor hjælp. Må gud velsigne dig. Glædelig jul til jer og jeres skønne familier. 🤲🤲🤲🤲🌹🌷"

"Tak for gaverne, det var meget sødt af jer, vi sætter stor pris på det. Og børnene blev også meget glade for det. Rigtig god ferie"

"Idag magt hyggeligt dag. Åsa han er meget glad han kan godt lide tasken. Tak for hjælp Dote og kirke 😍"


Julen er en tid på året, som fylder de fleste familier i Danmark med forventning og glæde, men også ofte lidt stress og flere transaktioner på kontoen. For nogen familier er det meste af året presset økonomisk og i juletiden bliver det mere synligt. At komme i skole efter ferien og kunne fortælle hvad man har fået i julegave kan alle nok sætte sig ind. Men der er børn der ikke har helt så meget at fortælle. Det er disse børn vi ønskede at glæde ved hjælp af ønsketræet. Ofte kræver julehjælp dokumentation og godkendelse, men vi ønskede at give mulighed for at få helt konkrete ønsker til at gå i opfyldelse uden det kræver noget af familien, hvis overskud måske allerede er i bund.


For os som team var der noget godt i at flytte fokus fra julestress, energikrise og verdens uretfærdigheder til hvad vi kan gøre her hvor vi er sat. For hvor er det vigtigt at vi hjælper hinanden også dem vi ikke kender og rækker ud med det overskud vi har om det så er lille eller stort.


Det gik godt sidste år, på trods af at vi kom lidt sent i gang. I år starter vi tidligere og håber at endnu flere i ÅVM har lyst til at tage et hjerte og glæde et barn. Et barn i nærområdet til kirken.

Vi håber, der igen i år bliver stor opbakning til projektet, så juleglæden kommer ud i flere hjem

IMG_0830.JPG
bottom of page