ÅVM STABEN
ÅVM STABEN
En weekend i Guds nærhed
Berørt er en konference med fokus på at søge Guds godhed, nåde og kraft. Fra fredag til søndag inviteres du til at opleve inspirerende forkyndelse, befriende lovsang og nærværende stunder i bøn og samtale. Her kan du møde et tværgenerationelt fællesskab af mennesker på vandring med Gud, og med dem nyde lækre måltider, gode samtaler og tid til fordybelse. Velkommen på konferencen, hvor der er oplevelser for både krop, sind og ånd.


Hovedtaler
Vi er taknemmelige for at kunne fortælle, at Amy Ward har sagt ja til at gæste os på Berørt 2025 som årets hovedtaler. Amy er bedst kendt for hendes arbejde i YWAM, hvor hun har arbejdet som underviser og leder på basen på Kona, Hawaii, og er en del af ledelsen for founders of Fire & Fragrance og Circuit Riders. Derudover rejser Amy rundt og forkynder i hele verden samt hjælper med at plante menigheder.
Program

Dørene åbner
Caféen åbner for salg af drikkevarer
Fælles aftensmad (inkluderet i prisen)
Teens spiser i Himmelrum
Input fra Amy Ward samt musik og bøn
Caféen åbner
Fredagshygge for teens i Himmelrum
17.00
17.30
18.00
19.30
21.00
FREDAG

Morgenmad (tilkøb ved tilmelding)
Input fra Amy Ward samt musik og bøn
Frokost (tilkøb ved tilmelding)
Workshop / seminar (læs mere under fanen 'Workshops og seminarer')
Caféen åbner
Eftermiddagstilbud (læs mere under fanen 'Eftermiddagstilbud')
Caféen åbner for salg af drikkevarer.
Vi opfordrer til at tage mad med ned i kirken og spise aftensmaden sammen. Der er mange muligheder for at købe mad i området – alt fra sushi til det lokale pizzaria og Netto
Input fra Amy Ward samt musik og bøn
Caféen åbner
09.00
10.00
12.00
13.00
14.30
15.00
18.00
19.00
21.00
LØRDAG

Gudstjeneste (tale v. Amy Ward)
Gudstjeneste (tale v. Amy Ward)
10.00
12.30
SØNDAG
(Åben for alle)
Workshops og seminarer
Lørdag eftermiddag klokken 13:00-14:30 er der mulighed for at deltage i en workshop eller et seminar. Her kan du læse om de forskellige sessioner.
Akvarelmaleri og Gudssøgen v/Selma Overgaard
Selma Overgaard, som arbejder i sundhedssektoren, inviterer til et seminar hvor du kan male akvarel og lytte til Gud. Selma siger om seminaret:
Lad dig inspirere af, hvad der intuitivt dukker op og udfold din kreative side ved at male akvarel med tre farver i kortere tidsrum. Vi vil give mulighed for, at Gud taler konkret til dig på dette seminar.
Vi vil fra starten bede en bøn og have fokus på, at Gud kan bruge din kreative side (som du måske ikke er klar over, at du har). Lad dig inspirere af Gud, til at udfolde din kreative side, ved at male akvarel. Lyt til, hvad han har at sige til dig, i form af billeder, ord eller stemninger og skriv, tegn eller udtryk det på anden vis på akvarelpapiret. Til opmuntring for dig selv, en i rummet eller til en du kender. Der vil være perioder, uden samtale, hvor du har mulighed for at være sammen med Gud i en atmosfære af stille instrumentalmusik.

Det kræver ingen forudsætninger/ kunstneriske evner blot, at du vælger en pensel, en farve og har lyst til at lytte/ mærke efter, hvad du inspireres til at sætte pennen og el. farven på papiret og har lyst til at åbne op for, at Gud taler gennem akvarellens farver.
Skriveglæde. At skrive dig tæt på Gud. v/Lisbeth Møller Uhd Jepsen
Lisbeth Møller Uhd Jepsen, som er journalistisk medarbejder på avisen Udfordringen og forfatter, inviterer til et seminar om skriveglæde – at skrive sig tæt på Gud. Lisbeth siger om seminaret:
Jeg ønsker at inspirere til at udtrykke sig til Gud gennem skrivning.
-
Hverdagsskrivning i form at takkebønner, spørgsmål, overvejelser eller bekymringer til vores himmelske far
-
Dagbogsskrivning om det, jeg har oplevet med Gud i dag og om mine håb for i morgen.
-
Digte som en del af min tilbedelse af Herren.
Formålet med seminaret er at opdage eller genopdage skriveglæden, som tydeligt er at finde i Salmernes Bog, hvor salmisten udtrykker sine tanker til Gud og om Gud. Kom og vær med og dyk ned i skriveglædens skatkammer.

Hverdagslovsang v/ Christoffer Højegaard
Christoffer Højegaard er til daglig lærer på Mariager Højskole, sangskriver og lovsangsleder. Han inviterer til et seminar om hvordan vi kan erfare en levende hverdag, Guds nærvær, nåde, fred og vejledning gennem lovsang i vores hverdag, alene og sammen med andre. Christoffer siger om seminaret:
Lovsang fylder enormt meget i min tradition og det er noget som vi har til fælles med jer i Aarhus Valgmenighed. Derfor glæder jeg mig til at komme og sammen med jer dykke ned i hvad lovsang er, hvor denne åndelige praksis kommer fra og hvordan det kan være med til at skabe en mere levende hverdag med Gud i ens liv.
Vi skal selvfølgelig også praktisere den her ældgamle praksis - vi skal synge og tilbede Gud sammen og det glæder jeg mig også meget til.

Gode vaner i en hektisk hverdag (livshjælp) v/Christian Nielsen
Christian Nielsen er 27 år og færdiggør en bachelor i Diakoni og Socialpædagogik til sommer. Tidligere har han bl.a. studeret teologi et års tid, og været på bibelskole i New Zealand. Han er gift med Ottilie, og sammen bor de på Frederiksbjerg i Aarhus. Christian inviterer til et seminar om vaner og vaners tilblivelse. Christian siger om seminaret:
Hvad er en vane egentlig? og hvordan hænger de sammen med mit forhold til Bibelens Gud? Det er lidt af, hvad vi skal dykke ned i. Vi skal udforske, hvad der gør, at vi får lyst til at fordybe os i vores tro, og hvordan det kan se ud i hverdagen. Jeg glæder mig til, at se jer til Berørt.

Stilletid med Gud v/ Hans-Christian Vindum Pettersson
"Man taler til Gud, når man beder; man hører Gud tale, når man læser Bibelen." (Augustin, Enarrationes in Psalmos, ca. 400 e.Kr)
Hans-Christian er vores valgmenighedspræst og et sandt vanemenneske. Han har en kompleks historie med sit forhold til Bibelen og den personlige bøn. Han siger selv om temaet:
Hvilken forskel kan daglig bibellæsning og bøn have på min hverdag med Gud?
Mange har haft svære erfaringer med at læse og forstå de bibelske tekster og stopper derfor igen. Andre oplever, at Bibelens ord og bønnen i enrum er en helt afgørende del af deres liv med Gud. På dette seminar udforsker vi både udfordringerne og glæden ved en daglig rytme med Gud – og hvordan vi kan finde en vej, der giver mening for os hver især.

Jeg har både oplevet tørke og fornyelse i mit liv gennem den gamle vane med daglig bøn og bibellæsning. Det har ikke altid været let, men det er blevet en uvurderlig kilde for mig. Jeg glæder mig til at dele mine erfaringer, metoder og erkendelser – og til, at vi sammen dykker ned i Ordet og bønnen.
Eftermiddagstilbud
Vi ønsker at skabe ro og plads til at bearbejde de inputs og indtryk, der kommer i løbet af konferencen. Dette er lørdag eftermiddag designet til igennem forskellige tilbud, som du kan få overblik over her.
Vær opmærksom på, at tilbuddene overlapper, og du derfor ikke nødvendigvis kan deltage i det hele.
15.00 - 18.00: Pilgrimsvandring i Marslisborgskoven v/Frank Lund
Frank Lund, som til daglig er diakon og tømrer, vil lede en pilgrimsvandring fra 15.00-18.00 på Berørt. Frank siger om pilgrimsvandringen:
"Vi lever idag længere fra naturen end i tidligere tider. Flere oplever i dag naturen som et helbredende og beroligende ’rum’ og for kristne har det gennem årtusinder været en åndelig vej – at bevæge sig i Guds natur og søge ham i hans store 'katedral'.
Pilgrimsvandring er en bevægelse, en opmærksomhedstræning med et fokus på, at vi bevæger os i et skaberværk som vi ikke selv har sat os i, men er en del af. Derigennem kan man træne sin bevidsthed til at give slip på verdens larm og "tune" ind på Guds nærvær. Her kan vi sammen sanse naturen, falde til ro og søge Guds nærvær i det fri."
Undervejs vil Frank lede et par åndelige øvelser og sørge for at der veksles mellem stilhed og samtale.

Praktisk info:
Vandreturen bliver max 10 km lang.
Vi sørger for fælleskørsel til og fra Marselisborgskoven.
Husk varmt tøj, drikkedunk, bibel og fornuftigt fodtøj, evt. regntøj.
15.00 - 16.00 Q&A med præsten v/Hans-Christian Vindum Pettersson
Valgmenighedspræsten stiller sig til rådighed for dine spørgsmål.
At tale om de svære spørgsmål til tro, Bibel, åndelige erfaringer eller mangel på samme er vigtigt for os, og det vil vi gerne give rum for.
Kom og vær med i kirkesalen, hvor du kan stille dine spørgsmål eller bare høre de andres.

Gå på opdagelse i kirken
Eftermiddagen er et oplagt tidspunkt at gå på opdagelse og lade sig inspirere af kunsten i kirken. Udover kirkens sædvanlige kunst (som også værd at studere) vil der nemlig være opstillet særlige kunstværker, som er designet specifikt til Berørt 2025. Kunstneren bag er Mona Stokbæk, som går på kunstakademiet her i Aarhus. Mona siger selv om værkerne:
Ildsøjlen viser Guds ledelse og trofasthed i ørkenen. Den er også et symbol på Helligånden, der leder kirken og enkeltpersoner til at leve i Guds nærhed og kraft.
Verdenskortet består af kontinenterne og havene. Det peger hen på Guds storhed og skaberkraft, og menneskets anvar for god forvaltning. Dykker man ned i værket er der detaljer fra geografiske steder, planter og dyreliv.
"Herren gik foran dem om natten i en ildsøjle for at lyse for dem og vise dem vejen" - 2. mos. 13,21-22
"Bryd ud i lovsang hele jorden, syng og spil en vældig symfoni til Herren, vor konge. Lad havet med al dets liv stemme i sammen med jordens folk" - Sl. 98, 5-7


Du kan også bruge eftermiddagen i samtale med andre deltagere eller stille refleksion. Der vil desuden være mulighed for at gå til forbøn eller trække sig tilbage i et af lokalerne, der er indrettet til refleksion og bøn.
Mad og drikke
Der vil i løbet af konferencen være rig mulighed for at stille den lille sult i café Åndbar, hvor du også kan købe dine drikkevarer.
Aftensmad fredag er inkluderet i prisen.
Morgenmad lørdag kan du tilkøbe for 15 DKK, når du tilmelder dig.
Frokost lørdag kan du tilkøbe for 55 DKK, når du tilmelder dig.
Lørdag aften vil der ikke være mulighed for at købe mad på konferencen i år, men vi vil invitere dig til, at medbringe din egen mad og nyde måltidsfællesskab med de andre deltagere.
Alternativt er der gode muligheder for indkøb og takeaway 5-10 minutters gang fra kirken.
