top of page
IMG_0920.JPG
Andreas square.jpg

Børnekirken i hverdagen

Jane Baumgartner-Nielsen

Udover søndagene har børnekirken også faste aktiviteter, der finder sted på hverdage. Hver anden tirsdag aften mødes Frisbee-børnene (4.-6. klasse) til klubaften, ligesom Teens (7.-10. klasse) mødes hver anden onsdag aften. 



Klubarbejdet er en vigtig side af børnekirkens tilbud. I klubberne møder børn/teens/unge voksne, som de kan spejle sig i – det er en forældrefri zone – her er ledere, der frimodigt taler om tro og om livet, og som tager sig tid til at se den enkelte. 


I Frisbee blev børnene i foråret udfordret med en meditativ aften, hvor de (helt frivilligt) fik lov til at prøve kræfter med stille, meditativ bøn i kirkesalen og (også helt frivilligt) havde mulighed for at blive bedt for. Men ellers er klubaftenerne normalt fyldt med sjove lege og aktiviteter; gode hockey-kampe i Mini-kirken, ”rundt-om-bordet” og ”mørke-gemme” i kirkesalen. 


I Teen-klubben opleves der stor lydhørhed og nysgerrighed, når ledere deler ud af deres personlige erfaringer udi livet med Jesus – ligesom teenagerne har øvet sig på at høre Guds stemme både gennem bøn og gennem bibel-meditationer. Ligesom i Frisbee er klubaftnerne også fyldt med gode grin, spil og hygge. 


Det seneste skud på stammen er Teen-Friday, som er en åben fredagscafé for teens rundt om i byen. Det er en aften med god plads til sjov og leg, toast og hygge – men altid med en andagt og lovsang. Invitationen hertil er delt ud til andre kirker i Aarhus med teen-klubber og har betydet, at teenagere fra andre kirker er dukket op og har erfaret, at der er andre i byen i samme aldersgruppe, der vælger kirkefælleskabet til – og samtidigt har fået oplevelsen af, at Aarhus Valgmenighed er en kirke, der prioriterer børn og unge og som ønsker at række ud. I forbindelse med Teen-Friday er det også lykkes at få engageret nogle af ÅVMs unge i lovsangsband, AV og teknik – og på den måde give unge ansvar gennem konkrete tjenester i menigheden. 


Klubarbejdet er vokset henover året – og det er naturligvis håbet, at den gode vækst fortsætter, og at der til stadighed er ledere, der vil stille sig til rådighed. Drømmen er, at børn og teens stadig må vælge klubtilbuddene til – og at de der må opleve troen vokse og modnes. 


Bataljonen har ikke sit selvstændige klubarbejde – men i løbet af året inviteres henholdsvis drenge og piger til fredags-hyggeaftener i private hjem med socialt fokus.

_MG_4195.jpg

ABOUT US

We belong to the danish folkchurch, our members are children, young and adults from the wider city of Aarhus.

We believe that Jesus Christ shows us who God is! The way Jesus loved and challenged people, the way he died and rose, shows us who God is. Jesus offers us a life of faith, hope, and love. We want to share that life with each other and with you.

Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj, Denmark

Open: Tuesday-Friday 9:30 - 14:00

Tel: (+45) 8612 2835

Cvr .: 14111638

aarhus@valgmenighed.dk

Sign up for our newsletter here

Tak!

  • Facebook
  • Youtube
  • Podcasts
  • Instagram

OUR SPONSORS

Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
Rhinstene.png
bottom of page