Menighedspleje - ÅVM hjælper hinanden

ÅVM’s vision er fortsat at være en menighed der lever ”med Gud for min næste” og dermed også med hinandens behov for øje; det har ikke ændret sig på grund af corona-epidemien. Tværtimod.

Derfor vil vi gerne opmuntre hinanden til at vise tjenersind og være kreative omkring det. Og ikke mindst, at være ærlige omkring de behov vi hver især måtte have i den her svære situation.

 

Vi vil gerne gøre det let at bede om hjælp, at tilbyde hjælp og at ”finde hinanden”.

Derfor lancerer vi ÅVM’s online-baserede menighedspleje.

 

En bibelsk motivation – vi ser os selv som Kristi Legeme:

”De enkelte dele af legemet skal have lige så meget omsorg for hinanden, som de har for sig selv. Hvis én del lider, så lider alle de andre legemsdele også, og hvis én del bliver hædret, så glæder alle de andre dele på legemet sig også. I udgør altså tilsammen Kristi Legeme, men hver for sig er I kun en del af det.”

(1 Kor 12,26-27, BPH)

Lad os være Kristi forenede legeme – lad os have lige så meget omsorg for hinanden som for os selv.

Lad det være et kendetegn på vores menighed, vores fællesskab, vores fællesliv.

Derfor:

 

Har du brug for praktisk hjælp - så bed om hjælp via linket nederst i opslaget.

Har du mulighed for at hjælpe andre - så kig i dokumentet nederst – tilbyd dig til folk, og hvis ingen har skrevet sig op, så skriv dig op som hjælper i samme dokument.

 

Brug dette link til at skrive dig på:

https://docs.google.com/document/d/1pm4jSYXz6dMTRrx0YOuJozoTliNyN6xWaTK1m9Jud2o/edit?usp=sharing

 

Mulighederne er:

Indkøb 

Madindkøb anbefaler vi, foregår som følgende: 1) Ring til hinanden og aftal beløb, indkøbsliste og udbringningstidspunkt. 2) Indkøber ringer når har afleveret indkøbet ved døren 3) Modtager henter indkøb når indkøberen er gået. 4) MobilePay-overførslen foretages med det samme så der ikke kommer penge imellem jer. Vi anbefaler ikke at mad afleveres personligt men stilles ved døren.

Hverdagssamtale over telefonen

Mange sidder alt for alene derhjemme nu og trænger til at blive hørt eller set. Har du behov for en helt ordinær og almindelig hverdagssnak, så skriv dit telefonnummer i dokumentet. Har du behov for en sjælesørgerisk samtale, så anbefaler vi at du ringer til en af præsterne.

2-og-2 løbetur/gåtur i det fri med 2 meters sikkerhedsafstand

Har du behov for at komme udenfor og røre dig, så skriv dig op.

Madlavning og udbringning

Står du i en ekstra svær situation og trænger til hjælp med det basale (at nogen laver en eller flere omgange aftensmad til dig og dine), så skriv dig op. Mange kan sagtens lave en ekstra portion Chili Con Carne når de nu alligevel er i gang. Vi anbefaler at udbringningen foregår på samme måde som med indkøb, samt at evt betaling aftales på forhånd.

 

Brug dette link til at skrive dig på:

https://docs.google.com/document/d/1pm4jSYXz6dMTRrx0YOuJozoTliNyN6xWaTK1m9Jud2o/edit?usp=sharing

Aarhus Valgmenighed: Kirke i bevægelse

Læs mere

Vi er en folkekirke - uden at være en sognekirke, og uafhængig af folkekirkens økonomi. Vore medlemmer er børn, unge og voksne fra hele Århus området.

Vi tror på, at Jesus Kristus viser os, hvem Gud er! Den måde, hvorpå Jesus elskede og udfordrede mennesker, den måde han døde og opstod, viser os hvem Gud er. Jesus tilbyder os et liv i tro, håb og kærlighed. Det liv vil vi gerne dele med hinanden og med dig.

Find Aarhus valgmenighed

Se på kort

Sekretariatet
Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj, Denmark
Åben: Tirs-Fredag 9.30-14.00
Tlf.: (+45) 8612 2835
Cvr.: 1411 1638
aarhus@valgmenighed.dk