kreativ gudstjeneste - håb

Dato/tidspunkt: 19. Maj 2018, 20:00

”Der er to spørgsmål, man ikke stiller hinanden i Danmark: Hvad stemmer du, og tror du på Gud? Så er det meget mere almindeligt at spørge ind til hinandens parforhold og sexliv. Selv ville jeg have ønsket, at nogen havde introduceret mig for den kristne tro som mere end blot historier”.

Dina A-Erhayem

 

Tre kreative gudstjenester om tro, håb og kærlighed - med plads til de store og skæve spørgsmål.

I den første gudstjeneste ser vi på tro som et fælles menneskeligt grundlag. Vi vil spørge ind til, om vi alle - både ateisten, den nyreligiøse, agnostikeren og den kristne - er sat på denne jord med den samme længsel; at der er en mening, og at der er nogen, der ser os, når vi føler os alene på den her ensomme planet.

Gennem teater, musik og andre kreative indslag spørger vi ind til tro. Hvad er tro? Hvad tror vi på? Og endelig har vi besøg af tv-vært og skuespiller Dina Al-Erhayem, som vil fortælle sin troshistorie.

Da Dina Al-Erhayem begyndte som vært på DR i programmet ”Dinas Dates” - et program om mænd og magt - oplevede hun et vendepunkt i sit liv: “Jeg var ateist, men trådte ind i en kirke, foldede mine hænder og bad Jesus Kristus om at give et tegn, hvis han altså eksisterede. At der kom et tydeligt svar tilbage og fortsat gør, er mit livs største overraskelse”, siger Dina Al-Erhayem.

 

”Ingen (lige måske bortset fra Gud) havde set det komme, at jeg som arabisk ateist fra Gilleleje skulle opdage, at troen kan forvandle den, som banker på”. 

 

 

Aarhus Valgmenighed: Kirke i bevægelse

Læs mere

Vi er en folkekirke - uden at være en sognekirke, og uafhængig af folkekirkens økonomi. Vore medlemmer er børn, unge og voksne fra hele Århus området.

Vi tror på, at Jesus Kristus viser os, hvem Gud er! Den måde, hvorpå Jesus elskede og udfordrede mennesker, den måde han døde og opstod, viser os hvem Gud er. Jesus tilbyder os et liv i tro, håb og kærlighed. Det liv vil vi gerne dele med hinanden og med dig.

Find Aarhus valgmenighed

Se på kort

Sekretariatet
Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj, Denmark
Åben: Tirs-Fredag 9.30-14.00
Tlf.: (+45) 8612 2835
Cvr.: 1411 1638
aarhus@valgmenighed.dk