Foredrag med Peter Damgaard-Hansen: Forsoningens kunst - og nådegave

Dato/tidspunkt: 23. Maj 2018, 19:30 - 22:00

Foredrag ved psykolog Peter Damgaard-Hansen om forsoningens kunst- og nådegave. Peter Damgaard-Hansen har omfattende erfaring med forsoningssamtaler mellem ægtefæller - f.eks. i forbindelse med utroskab - forældre og børn og mellem søskende. Samme erfaring kan anvendes i menigheder, organisationer eller virksomheder, hvor konfliktniveauet er højt og tilliden brudt. Hvordan løse alvorlige konflikter? Er tilgivelse det samme som forsoning? Kan tilliden altid genoprettes? Hvilken rolle spiller anger for tilgivelse? Hvad er vrede et udtryk for og hvordan håndtere denne? Hvordan afholde medierende samtaler? Foredraget falder i to halvdele med en kaffepause imellem. Første del foredrager Peter Damgaard-Hansen om emnet. I anden del efter pausen svarer Peter Damgaard-Hansen på spørgsmål fra salen af principiel og opklarende karakter, men uden at private konflikter eller konfliktrelationer blotlægges eller udstilles - valgmenighedspræst Anders Michael Hansen er moderator denne aften.

Aarhus Valgmenighed: Kirke i bevægelse

Læs mere

Vi er en folkekirke - uden at være en sognekirke, og uafhængig af folkekirkens økonomi. Vore medlemmer er børn, unge og voksne fra hele Århus området.

Vi tror på, at Jesus Kristus viser os, hvem Gud er! Den måde, hvorpå Jesus elskede og udfordrede mennesker, den måde han døde og opstod, viser os hvem Gud er. Jesus tilbyder os et liv i tro, håb og kærlighed. Det liv vil vi gerne dele med hinanden og med dig.

Find Aarhus valgmenighed

Se på kort

Sekretariatet
Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj, Denmark
Åben: Tirs-Fredag 9.30-14.00
Tlf.: (+45) 8612 2835
Cvr.: 1411 1638
aarhus@valgmenighed.dk