Respekt for børns åndelighed

Dato/tidspunkt: 21. April 2020, 19:00 - 21:30

Børnekirken inviterer alle forældre, børneledere og andre interesserede til foredrag med Lis Højland Abildtrup, Børnekonsulent og Eventleder ved BørneOase.


Tryghed, Frihed og Ansvar

Barnet har en iboende spiritualitet og er skabt som et søgende menneske, der ønsker at finde mening. Det er sårbart ikke bare i fysisk, men også i åndelig forstand, og en voksen leders ord og handlinger har stor vægt i barnets liv. Ledere og forældre skal derfor være gode og troværdige autoriteter, som både ift. forkyndelsen af evangeliet, i samtaler og i aktiviteter er med til at:

  • Skabe tryghed ved at værne om barnets grænser
  • Give frihed til at barnet må tænke og mene det det vil
  • Tage ansvar for fællesskabet ved at skabe en god samværskultur

Hvordan kan vi helt praktisk øve os på at være voksne, der både guider børnene og lærer dem selv at "connecte" med Gud?

 

Velkommen til en spændende aften på Mjølnersvej 6, Åbyhøj.

Aarhus Valgmenighed: Kirke i bevægelse

Læs mere

Vi er en folkekirke - uden at være en sognekirke, og uafhængig af folkekirkens økonomi. Vore medlemmer er børn, unge og voksne fra hele Århus området.

Vi tror på, at Jesus Kristus viser os, hvem Gud er! Den måde, hvorpå Jesus elskede og udfordrede mennesker, den måde han døde og opstod, viser os hvem Gud er. Jesus tilbyder os et liv i tro, håb og kærlighed. Det liv vil vi gerne dele med hinanden og med dig.

Find Aarhus valgmenighed

Se på kort

Sekretariatet
Mjølnersvej 6, 8230 Åbyhøj, Denmark
Åben: Tirs-Fredag 9.30-14.00
Tlf.: (+45) 8612 2835
Cvr.: 1411 1638
aarhus@valgmenighed.dk